ImplantatGuiden

C. Sværhedsgrad

Et tandimplantats prognose og pris er afhængig af indgrebets sværhedsgrad.

Simpelt

En simpel implantatbehandling er en behandling med et til tre implantater, der kan placeres i tilstrækkelig knogle uden forudgående knogleopbygning. Implantaterne er i den ”ikke-æstetiske” zone af munden, og der er lille risiko for komplikationer.

Avanceret

Implantatbehandling alle steder i mundhulen – også i den æstetiske zone – med indsættelse af et eller flere implantater. Der er begrænset knoglevolumen og ofte behov for knogleopbygning i forbindelse med behandlingen. Implantatet/implantaterne skal placeres med stor nøjagtighed, da der ofte er tæt relation til nærliggende nerver, nabotænder eller bihulen i overkæben. Der er tale om en kirurgisk procedure med øget kompleksitet.

Kompliceret

Implantatbehandling alle steder i mundhulen med indsættelse af et eller flere implantater. Der er begrænset knoglevolumen og der kan sjældent opnås stabilitet omkring implantatet uden forudgående knogleopbygning og/eller blødtvævstransplantation. Ofte laves indgrebet som en to-faset procedure, hvor der først bygges op med knogle og senere indsættes implantat. Implantatet/implantaterne skal placeres med stor nøjagtighed, da der er tæt relation til nærliggende nerver, nabotænder eller bihulen i overkæben. Der er tale om et komplekst kirurgisk indgreb.